Hvem er vi
En hundeglad familie
Vi elsker hunde




Vi er en helt almindelig nordjysk familie – med et EKSTRASTORT hjerte for hunde.
Vi har selv 3 søde hunde, som vi elsker at have med i skoven, på stranden eller i sofaen med dynerne.
Vores to drenge, på 14 og 17 år, har uden tvivl arvet glæden ved dyr. Det er derfor et familieprojekt når vi har små søde hvalpe i huset – og alle bidrager lige meget til de daglige gøremål i forbindelse med hvalpene.
Hos PuppyPerfect handler opdræt ikke bare om hvalpe – det handler om liv, ansvar og relationer, der varer hele hundens liv.
For mig er det vigtigste, at hver eneste hvalp får den bedst mulige start på livet. Det betyder, at hvalpene vokser op i trygge, rolige omgivelser med masser af nærvær, kærlighed og tid. De er en del af hverdagen fra første dag – ikke gemt væk, men inkluderet, set og forstået.
Jeg lægger stor vægt på mental trivsel, både hos tæverne og hvalpene. En tryg mor, et roligt miljø og respekt for hundenes behov er fundamentet for sunde, stabile familiehunde. Sundhed, etik og ansvar går altid forud for hurtige løsninger eller kvantitet.
Socialisering er en hjertesag i PuppyPerfect. Hvalpene introduceres nænsomt til lyde, mennesker, børn, håndtering og hverdagens rutiner, så de får de bedste forudsætninger for et liv som harmoniske, tillidsfulde hunde.
Jeg tror på ærlighed og livslangt ansvar. Derfor følger jeg mine hvalpe og familier tæt – før, under og efter overdragelse. Det er vigtigt for mig, at hver hvalp matcher den rigtige familie, og at ingen står alene med spørgsmål eller udfordringer.
Mit mål er ikke bare at opdrætte smukke hunde – men at skabe trygge, sunde og elskede familiemedlemmer, der bringer glæde i mange år frem.
Styr på generne
Noget der, efter min mening, er super vigtigt - især med hunderacer som Cavalier King Charles Spaniel er at have styr på sundheden. Der ligger desværre flere arvelige sygdomme i netop denne race
Mentalt og fysisk helbred
Ikke alle hunde er skabt til at få hvalpe. Præcis som med mennesker. Vi får derfor ikke hvalpe på tæver vi ikke tror vil tage sig godt af hvalpene, og kunne klare opgaven. For det er en stor opgave at være hundemor.
Familiehunde frem for alt
Vigtigst af alt er alle vores forældrehunde FAMILIEHUNDE. De er en del af hverdagen, og vi knuselsker dem. De er ikke ‘bare’ avlsdyr - men faktisk en rigtig stor del af vores familie.
Lovpligtig opdrætter-uddannelse.
Jeg har gennemført den lovpligtige opdrætter-uddannelse gennem DKK, samt Hundeholderuddannelsen.
Begge uddannelser er et krav, hvis man ønsker at drive et professionelt opdræt, der kan godkendes af blandt andre Fødevarestyrelsen.
Jeg er desuden i gang med en 1 årig Hundeadfærdsuddannelse.
Vi er godkendt af Fødevarestyrelsen, der årligt fører kontrol med vores opdræt. Du kan se seneste rapport her.
Mød vores hunde
Herunder kan du se vores søde hunde. Flere af vores hunde er udstationeret. Det betyder at de til daglig lever et helt almindeligt familie-hundeliv, i sofaen hos deres familier. Når de får hvalpe, er de hos os. De bliver passet hos os. Og de kender os, og vores hunde, rigtig godt.
For os har det været vigtigt at vores hunde kan leve en helt almindelig hverdag - og ikke skal være 'kennelhunde'. Det er der som sådan ikke noget galt med - det er bare ikke den måde vi ønsker at have hunde på.
Pigerne

Maggie
Cavapoo F1 - 7 kg.

Molly
Cavalier King Charles Spaniel - 7 kg.

Monchi
Cavapoo F1 - 6 kg.

Daisy
Cavapoo F1 - 4,5 kg.

Ellie
Cavapoo F1 - 4,5 kg.

Rita
Toy puddel - 2,3 kg.

Carla
Cavapoo F1 - 5 kg.

Malou
Cavapoo F1 - 5 kg.

Rosa
Cavalier King Charles Spaniel - 5 kg.

Camy
Bichon Havanais - 6 kg.

Sami
Bichon Havanais - 6 kg.

Yrsa
Gammel sterilliseret dame, der er chefen for det hele - og gerne agerer legetante.

Alma
Cavapoo F1 - 7 kg.

Nuna
Cavalier King Charles Spaniel

Ellie
Cavalier King Charles Spaniel
Drengene

Charlie
Dværgpuddel - 4 kg.

Teddy
Toy puddel - 3 kg.

Bamse
Dværgpuddel - 5 kg.

Woody
Dværgpuddel - 3 kg.
