Oftest stillede spørgsmål

FAQ

  • Vores priser matcher andre seriøse stueopdræt og ligger på kr. 25.000 inkl. moms.

  • Størrelsen afhænger af hvilke forældre der bruges.

    Især hvilken størrelse puddel, som findes i flere forskellige størrelser. Toy, dværg, en ‘normal’ størrelse og en kongepuddel.

    Vores Cavalier tæver vejer mellem 7-9 kg.

    Vores puddel, Charlie, vejer 3,8 kg.

    Vores hvalpe vil derfor alle veje et sted mellem 5-10 kg, afhængig af hvem der er mor.

  • Ja, alle vores forældredyr er testet for racerelaterede sygdomme. På den måde sikrer vi, at vi ikke giver arvelige sygdomme videre til vores små hvalpe.

    Når man køber en hvalp hos os. Får man forældredyrenes DNA test, af 220 forskellige punkter, med i sin mappe.

  • JA! Hos os må I gerne komme og besøge de små hvalpe.

    Vi ved godt nogle opdrættere frabeder sig dette – men vi synes det er en vigtig del, både for jer, for os og i særdeleshed for hvalpene – der får lov til at møde mange nye mennesker.

  • Ja - I må gerne besøge os, og vores hunde, inden I beslutter om I vil på venteliste hos os.
    Vi tager dog ikke imod besøg, når vi har tæver der skal føde inden for 7 dage, eller har hvalpe under 3 uger :-)

  • Ja. Alle hvalpe lever i vores stue, og er på den måde helt vant til alle dagligdagslyde.

    Når de bliver store nok, kommer de både i haven og ud på andre underlag.

    De møder mange forskellige mennesker – både børn, mænd, kvinder, med hat, med briller osv.

    Vi gør meget for at deres ‘tjekliste’ er udfyldt, når de flytter herfra.

  • Nej, en hundehvalp er ikke renlig når den er 8 uger, og klar til at flytte hjemmefra.

    Vi starter dog renlighedstræning allerede fra hvalpene er 5 uger gamle. Derfor forstår de konceptet med at skulle udenfor, når der skal besørges, men det kan ikke undgås at der sker uheld.

    Faktisk når de at blive så dygtige til det – at de vækker mig om natten, når de skal ud og tisse.

  • Som tommelfingerregel siger man, at en hvalp kan gå det antal minutter, den er uger gammel.

    Altså:
    8 uger = 8 minutter

    Men – vær opmærksom på, at der går lidt tid før din hvalp rigtig kan komme med ud på gåtur. Den skal lige vænne sig til konceptet først.

  • Alle vores voksne hunde bliver fodret med med en blanding af fuldfoder og råt kød.

    Vores små hvalpe bliver opfostret på fuldfoder fra Royal Canin. Vi har tidligere opfostret hvalpene på råt kød også - men vi oplever at mange familier synes det er lidt besværligt, og derfor vælger det fra. Derfor vænner vi deres maver til almindelig tørkost af ordentlig kvalitet i stedet.

  • Fra hvalpene bliver født, til de er ca 4 uger gamle, sover de i en fødekasse med deres mor. Jeg sover på en madras ved siden af, så jeg kan hjælpe hvis nogle hvalpe får møvet sig for langt væk i løbet af natten.

    Når hvalpene bliver 4 uger, er de ved at være for store til den lille fødekasse. I stedet sover de i en stor klump i en donutseng – eller hvor det lige passer dem (for det meste passer det dem bedst, at sove sammen med mig på en madras).

  • Cavapoo omtales generelt som værende ‘allergivenlige’. Det er dog en lille smule misforstået – fordi pelsen kan være så enormt forskellig.

    Hvis hvalpen arver mest pelsstruktur fra Pudlen, vil der være god chance for, at den ikke fælder og dermed er mere allergivenlig end andre hunde.

    Men – det kan sagtens ske, at man får en krøllet cavapoo der fælder.

    Er man allergisk, bør man ikke bare gå ud fra, at en Cavapoo er ‘safe’.
    Man bør gå efter en Cavapoo F1b eller en F1BB. På den måde får man mest mulig puddel i hvalpen - men der er stadig aldrig nogle garantier.

  • Nej - vores hvalpe sælges som familiehunde.
    Ikke avlshunde.

3 gode grunde til at få en hvalp fra os

  • Hjemmevante hvalpe

    Udover at være de sødeste hvalpe (helt objektivt, selvfølgelig) er vores hvalpe også velstimulerede og sociale når de flytter i deres nye hjem.
    Vores hvalpe lever ikke alene i et bryggers, men inde midt i stuen, sammen med resten af familien, og resten af vores hunde.
    De er således fuldstændig vant til alle slags lyde, støvsuger, larm fra tallerkener, børn, vaskemaskiner osv.
    Når de er ca. 4 uger gamle, er buret åbent hele tiden - og de må færdes overalt i vores hjem.
    Bevares, det koster ind i mellem et stoleben eller en fodliste - men vi tror på dét er den rigtige måde at have hvalpe på.

  • Sundhed i fokus

    Vi går højt op i at lave sunde hvalpe.
    Både Cavalier’en og Pudlen kan komme med arvelige sygdomme man skal have ekstra fokus på i avl.
    For Cavalieren gælder fx at man bør få forældrene hjertescannet for MMVD, DNA testet for EFS og CCS og MRI scannet for syringomyeli.
    Hos pudlen er det især HD, AD og PRA undersøgelser man skal være OBS på.

    Vi gør os umage, og tester vores forældrehunde.
    De er yderligere DNA testet for mere end 220 arvelige sygdomme.
    Vores forældrehunde er sunde og raske, og lever alle som familiehunde.

  • Det gode hvalpeliv

    Vi går højt op i at vores hvalpe trives.
    Du vil derfor heller ikke opleve at vi har 3 kuld hvalpe samtidigt.
    Vi mener ikke det er muligt at give hver enkelt hvalp alt den kærlighed og nærvær den har brug for, hvis man samtidig har 2 andre kuld at tage sig af.

    Derfor prioriterer vi nærværet.
    Hvis vi ikke kan have 4 uger imellem hvalpekuld, så springer vi hellere et kuld over.
    Med 4 uger imellem, flytter de store ud - så snart de små har brug for pleje og stimuli fra andre end morhunden.