Hvem er vi?

Kærlig familie med et kæmpe hjerte for hunde.

Vi elsker hunde

Vi er en helt almindelig nordjysk familie – med et EKSTRASTORT hjerte for hunde.
Vi har selv 4 søde hunde, som vi elsker at have med i skoven, på stranden eller i sofaen med dynerne.
Vores to drenge, på 12 og 15 år, har uden tvivl arvet glæden ved dyr. Det er derfor et familieprojekt når vi har små søde hvalpe i huset – og alle bidrager lige meget til de daglige gøremål i forbindelse med hvalpene.

Inden vores hunde bliver forældre

Vi tager vores ansvar som Cavapoo opdræt meget seriøst.
Vi ved at vores små hvalpe skal ud og fylde en familie med kærlighed, og vi ved at de kommer til at blive en stor stor del af de familier.
Derfor går vi højt op i sundhed, så vi sikrer vi får sunde, gode hvalpe.

01 — Styr på generne

Vores forældrehunde er med stamtavle. Det kan virke ulogisk, når nu en Cavapoo alligevel ikke kan opdrættes med stamtavle. Men stamtavlen gør, at vi kender generne i vores hunde 3 generationer tilbage. Noget der, efter min mening, er super vigtigt - især med hunderacer som Cavalier King Charles Spaniel.
Der ligger for mange arvelige sygdomme i dem. Derfor er det vigtigt at vide, at forældredyr langt tilbage er testet fri fra disse.

02 — Mentalt og fysisk helbred

Ikke alle hunde er skabt til at få hvalpe. Præcis som med mennesker. Vi får derfor ikke hvalpe på tæver vi ikke tror vil tage sig godt af hvalpene, og kunne klare opgaven. For det er en stor opgave at være hundemor.
Ligeledes får vi aldre hvalpe på en hund der ikke har et godt sundt fysisk helbred.

03 — Familiehunde

Vigtigst af alt er alle vores forældrehunde FAMILIEHUNDE. De er en del af hverdagen, og vi knuselsker dem. De er ikke ‘bare’ avlsdyr - men faktisk en rigtig stor del af vores familie.

DKK-uddannet

opdrætter


Jeg har gennemført den lovpligtige opdrætter-uddannelse gennem DKK, samt Hundeholderuddannelsen.

Begge uddannelser er et krav, hvis man ønsker at drive et professionelt opdræt, der kan godkendes af blandt andre Fødevarestyrelsen.

Jeg er desuden i gang med en 1 årig Hundeadfærdsuddannelse.

Vi er godkendt af Fødevarestyrelsen, der årligt fører kontrol med vores opdræt. Du kan se seneste rapport her.

Vi sørger for din hvalp vokser op I et helt almindeligt hjem - og får en rolig og tryg start på livet.

Det tror vi på er alfa omega for en lille hvalps trivsel.

Vil du på venteliste.